Ambassadører
Vi kan alle være ambassadører for den fælles, sociale indsats.
15. dec. 2022

Ambassadørnetværket
Jobtaskforcens ambassadørnetværk består af private og offentlige virksomheder og organisationer i Horsens Kommune, som alle ønsker at udbrede kendskabet til CSR og fremme Jobtaskforcens mål: At få flere med ind på arbejdsmarkedet.
Ambassadørnetværket er tæt knyttet til Jobtaskforcen.
Som ambassadør får du:
- Mulighed for at mødes med erhvervsfolk i Horsens, der deler dit værdisæt omkring CSR.
- Løbende tilbud om at deltage i konkrete indsatser, som Jobtaskforcen igangsætter.
- Øget viden om CSR og konkrete idéer og sparring til, hvordan du kan arbejde med det.
- Branding som CSR-fokuseret virksomhed.
- Invitation til arrangementer så som Jobtaskforcens årlige Nytårs Kick Off, jobmessen, uddeling af CSR-mærket mm.
- Mulighed for at deltage i det omfang, du har tid og lyst til.
Alle, som tager socialt ansvar, kan blive ambassadør
Som ambassadør er man med til at udbrede kendskabet til CSR og til de indsatser, som Jobtaskforcen igangsætter.
Og netværket er også åbent for dig der kommer udefra.
Så er du en virksomheder, som vil gøre en indsats og være ambassadør for den sociale ansvarlighed, så kontakt Sanne Ravn, chefkonsulent for Jobtaskforcen, på tlf. 3082 5505 eller sarav@horsens.dk
Figuren viser, hvordan initiativer og projektgrupper udspringer af Jobtaskforcen. Men den viser også, at projekterne er afhængige af ambassadørerne samt af at stadig nye virksomheders involveres. Når nye virksomheder bliver involveret, vil ambassadørnetværket med tiden gradvist udvides.
Som ambassadør forventes det, at du:
- Tager et socialt ansvar i egen virksomhed.
- Hjælper til med at formidle budskaber fra Jobtaskforcen i dit netværk.
- Deltager i mindst ét årligt møde i Jobtaskforcen.
Virksomheder i Ambassadørnetværket
De virksomheder og samarbejdspartnere der igennem tiden har været involveret i nogle af Jobtaskforcens initiativer, som fx Mikrotaskforce, projektgrupper, tidligere Jobtaskforce-medlemmer mv. bliver automatisk ’medlem’ af netværket. Det betyder, at netværket hele tiden vokser sig større og stærkere.
Udover Jobtaskforcens medlemmer, tæller Ambassadørnetværket følgende virksomheder og enkeltpersoner:
(Opdateret 10.04.23)
|
|
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om Jobtaskforcens arbejde og læse mere om socialt ansvar i Horsens Kommune, så følg os på Jobtaskforcens LinkedIn-profil.
Derfor skal du tage et socialt ansvar
- Du kan gøre en stor forskel for den enkelte ved at åbne døren til din virksomhed.
- CSR skaber stærke værdier, stolthed, arbejdsglæde og trivsel.
- At ansætte en ledig kan frigøre ressourcer hos dine eksisterende medarbejdere.
- Du kan bruge CSR og CSR-mærket i din markedsføring.