Gå til hovedindhold

Trivselspilot

Uddan en trivselspilot, der kan hjælpe med at spotte - og handle - hvis en kollega viser tegn på mistrivsel.

  • Læs op

Indhold

    Tankemylder, koncentrationsbesvær og søvnløshed.

    Det er blot få af de symptomer, som rigtig mange begynder at registrere i forbindelse med mistrivsel.

    Vil du gerne understøtte trivslen i din virksomhed og sikre, at dine medarbejdere ved, hvordan de tackler disse udfordringer? Så uddan en medarbejder til Trivselspilot og skab positive forandringer.

    En Trivselspilot er en medarbejder, der er blevet klædt på til at understøtte trivslen på arbejdspladsen. En trivselspilot har ikke kun rygsækken fyldt med viden, men også konkrete værktøjer, som kan bruges i dagligdagen på arbejdspladsen.

    Trivselspiloten er i stand til at hjælpe kolleger i gang med egne trivselstiltag og starte trivselsgrupper på arbejdspladsen.

    Få en prøvesmag på uddannelsen i denne korte præsentationsvideo.

    At uddanne en medarbejder til at være Trivselspilot er en investering i både den enkeltes personlige udvikling og virksomhedens samlede arbejdsmiljø.

    En Trivselspilot fremmer den mentale trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Det kan øge produktiviteten, mindske stress og forbedre arbejdsmiljøet. En sund arbejdspladskultur forbedrer rekruttering, fastholder medarbejdere og styrker virksomhedens omdømme som en ansvarlig arbejdsgiver.

    Uddannelsen strækker sig over seks uger med to-timers session pr uge. Dertil kommer 15-40 min. daglig hjemmearbejde.

    Deltagerne får både gruppebaseret undervisning og opfølgende individuel coaching, hvor de lærer konkrete færdigheder til stresshåndtering og trivselsfremme.

    De bliver efter endt uddannelse en del af et netværk med andre Trivselspiloter i Horsens Kommune, hvilket giver mulighed for erfaringsudveksling og fortsat læring.

    Undervisningen foregår på Horsens Kommunes rådhus på Chr M Østergaards Vej 4.

    Få en prøvesmag på uddannelsen i denne korte præsentationsvideo.

    Deltagelse i Trivselspilot-uddannelsen er gratis for virksomheden.

    Der er plads til otte deltagere på hvert hold. 

    Forud for hvert uddannelsesforløb, planlægges et online orienteringsmøde, hvor du som leder kan høre mere om uddannelsen, og stille spørgsmål.

    Det er vigtigt, at du får en klar ide om, hvad uddannelsen kræver. På den måde kan du tilbyde det til relevante medarbejdere, som efterfølgende kan bære det ind i virksomheden.

    Følgende tirsdage kører den ugentlige 2-timers undervisning. Alle dage fra kl. 9.30 til 11.30. Der er stadig ledige pladser. 

    • Den 10. oktober
    • Den 17. oktober
    • Den 23. oktober
    • Den 4. november
    • Den 15. november
    • Den 29. november

     

    Aktuelt forløb: 

    • Den 13. august
    • Den 20. august
    • Den 27. august
    • Den 3. september
    • Den 10, september
    • Den 17. september

    Send deltagerens navn, telefonnummer og til Msl@horsens.dk.

    Herefter modtager du en endelig bekræftelse på tildeling af en plads.

    Se teaser for uddannelsen til trivselspilot