Gå til hovedindhold

Trivselspilot & Mentor

Uddan en nøgleperson, som både kan hjælpe enkeltpersoner og øge den brede trivsel på arbejdspladsen.

Indhold

    Vil du styrke trivslen i din virksomhed og tage ansvar for medarbejdernes mentale sundhed - og samtidig værne om bundlinjen?

    Med uddannelsen til Trivselspilot & Mentor får du en medarbejder, der er klædt på til at lave tiltag, der fremmer trivslen på alle niveauer i organisationen. Det kan både være i forhold til syge eller pressede kollegaer, onboarding fra kanten af arbejdsmarkedet eller bredere forebyggende tiltag i enkelte afdelinger eller den samlede virksomhed. 

    Efter endt uddannelse kan du være med i vores Trivsels- og Mentornetværk

    En Trivselspilot & Mentor er en medarbejder, der gennem uddannelsen opnår både viden, redskaber og personlig afklaring til at styrke trivsel i hverdagen.

    Trivselspiloten er en kollega med ekstra kompetencer i at fremme trivsel, hjælpe andre i gang med egne løsninger og bygge bro mellem menneskelige hensyn og organisatoriske rammer.

    Trivselspiloten:

    • Genkender tegn på mistrivsel – og handler kvalificeret og omsorgsfuldt.
    • Kan facilitere trivselsgrupper og -samtaler, der giver kolleger konkrete redskaber og et fælles sprog.
    • Tager del i teamets trivsel – fx ved at anvende spørgeteknikker, facilitere dialogiske spil og dele perspektiver.
    • Har blik for organisationens niveauer – og kan gå i dialog om rekruttering, fastholdelse, stressforebyggelse, trivselsfremme og socialt ansvar.
    • Kan agere mentor for særligt sårbare kolleger med fx ADHD, autisme eller psykisk sårbarhed – og støtte i onboarding, samtaler og struktur.

     

    Med en Trivselspilot & Mentor investerer du både i mennesker og virksomhedens bæredygtighed.
    Virksomheder, der sender flere deltagere afsted, oplever en markant effekt: Trivselspiloter skaber et fælles sprog og et forankret DNA i virksomheden, hvor trivsel bliver et fælles ansvar. Det styrker sammenholdet, øger produktiviteten og mindsker fraværet.

    Trivselspiloterne bidrager til virksomhedens sociale ansvarlighed – og hjælper jer med at skabe plads til alle, også dem med særlige udfordringer.

    En sund arbejdspladskultur forbedrer rekruttering, fastholder medarbejdere og styrker virksomhedens omdømme som en ansvarlig arbejdsgiver.

    Uddannelsen strækker sig over ét semester med 9 sessioner á 2-2,5 timer. Undervejs arbejder du med refleksionsøvelser og små daglige hjemmeopgaver (5–30 min.), som styrker din faglige og personlige udvikling.

    Uddannelsen giver dig redskaber til at arbejde med trivsel på flere niveauer:

    • Den hjælpende hånd til en kollega på kanten af arbejdsmarkedet
    • Den tillidsfulde samtale med en kollega i mistrivsel
    • Den gode proces i teamet
    • Det skærpede blik for trivselsfremme på organisationsniveau.

    Uddannelsen består af nedenstående sessioner, der tilsammen giver et solidt fundament for rollen som Trivselspilot & Mentor:

    Session 1 – Fundamentet for trivsel

    • FishBowl-dialogmetode
    • IGLO-modellen (Individ, Gruppe, Ledelse, Organisation)
    • StressTrappen
    • Detached Mindfulness

    Session 2 – Struktur, regulering og persontyper

    • Ugeskemaet som redskab til balance
    • Åndedrættet som førstehjælp
    • De følelsesregulerende systemer
    • Persontyper – del 1

    Session 3 – Mindset og metakognitive redskaber

    • Aktionslæring
    • Mindset-teori
    • Metakognitive øvelser
    • PausePower

    Session 4 – Træningsdag

    • Fordybelse i metakognitive øvelser
    • Mindfulness (MBSR)

    Session 5 – Læring, tryghed og screening

    • Læring og psykologisk tryghed
    • Screeningsværktøjer til trivsel og belastning

    Session 6 – Anerkendelse og styrkebaseret arbejde

    • Anerkendende kommunikation
    • Ability Spotting
    • Karakterstyrker & værdiøvelser
    • Anerkendelsesspil

    Session 7 – Mentorrollen & neurodivergens

    • Introduktion til mentorrollen
    • Insights persontypeprofiler
    • Neurodivergens (fx ADHD, autisme) og forståelsesrammer

    Session 8 – Mesterlære og samtaleteknik

    • "Mesterlære – mød en mentor"
    • Casearbejde
    • Den svære samtale
    • Karl Tomms spørgeteknikker

    Session 9 – Udvikling og afslutning

    • Fixed vs. Growth Mindset
    • Negativ brainstorm / idéudvikling
    • Udarbejdelse af egen udviklingsplan
    • Diplomoverrækkelse

     

    Hvor holdes undervisningen?

    Undervisningen foregår på Horsens Kommunes rådhus på Chr M Østergaards Vej 4. Parkering registreres på skærm i forhallen på rådhuset.

    Uddannelsen er relevant for både medarbejdere og ledere – og for alle typer arbejdspladser, hvor trivsel, rekruttering og arbejdsmiljø er på dagsordenen.

    Mange oplever, at det skaber ekstra værdi at deltage to fra samme arbejdsplads, da det ofte giver endnu bedre muligheder for at omsætte læringen til praksis efterfølgende.

     

    Uddannelsen er gratis og tilbydes medarbejdere og ledere i lokale virksomheder. 

    For at sikre størst muligt udbytte og et stærkt fagligt fællesskab, prioriterer vi dog tilmelding fra virksomheder, der er ambassadører i Jobtaskforcen.

    Diplom udleveres ved gennemført forløb.

    Forår 2026

    • 13. januar
    • 20. januar
    • 30. januar
    • 6. februar
    • 17. februar
    • 27. februar
    • 6. marts (9.30-12.00)
    • 13. marts (9.30-12.00)
    • 26. marts

     Tidspunkter: Med mindre andet er angivet, holdes undervisning fra kl. 9.30-11.30.

    Send deltagerens navn, telefonnummer til:

    Herefter modtager du en endelig bekræftelse på tildeling af en plads.

    Tag fat i os for en uforpligtende snak om, hvordan uddannelse til Trivselspilot & Mentor kan passe ind i din virksomhed – når det passer dig: