Projekter med børn og unge
Alt for mange unge mellem 16 og 29 år får ikke 9. klasses eksamen. Det gør deres fremtid usikker. Men det skal to projekter forsøge at rette op på.
15. dec. 2022

Projektgruppe om og for unge i Horsens Kommune
Sammen med Ungdomscenter Horsens, Jobcenter Horsens og lokale virksomheder fra Ambassadørnetværket, ønsker Jobtaskforcen at starte to projekter op.
De to ungeprojekter der er lagt op til, har særligt fokus på kontakt og vejledning af unge, der har svært ved at navigere i karrierejunglen.
Vi tror nemlig på, at personlige historier fra erhvervslivet sætter tydeligere aftryk hos de unge mennesker og kan være med til at skabe en naturlig interesse for uddannelse og erhvervsliv.
Børn på grundskolens mellemtrin
Allerede i skolernes 6. klasser vil vi informere og inspirere børnene med personlige karrierehistorier fra lokale erhvervsfolk. Dertil vil vi gerne sætte skolefagene i perspektiv og vise dem, hvorfor det er vigtigt også at gøre sig umage i f.eks. matematisk, hvis man gerne vil være tømrer.
Unge 15-29 år
I Horsens får cirka hver 10. elev ikke en 9. klasses eksamen og det er et problem i forhold til deres erhvervskarriere og introduktion til arbejdsmarkedet. Vi vil gerne i kontakt med særligt de unge over 15-17 år, som er droppet ud, men også med de unge mellem 18-29 år, som er på offentlig forsørgelse. Vores mål er at matche dem med erhvervsfolk, der kan guide og vejlede dem med personlig erfaring og netværk.
Vi har brug for dig
I den kommende tid får vi brug for flere, der enten har lyst til at tage ud til 6. klasserne eller som gerne vil gøre en forskel for de 16+ årige, blandt andet gennem netværksmøder og besøg på jeres virksomheder.
Så tænk over det og glæd dig samtidig til at høre mere om dette snarest.