Mikrotaskforce

Med Mikrotaskforcen har Jobcenter Horsens og lokale virksomheder skabt et fysisk rum til dialog med den ledige.

Her er den ledige - helt bogstaveligt - i centrum.

Med Mikrotaskforcen har vi nemlig skabt et fysisk rum til dialog og sparring mellem virksomheder og den enkelte ledige, om dennes fremtid og muligheder.

Mikrotaskforcen er opstået i Jobtaskforcen, som en del af pilotprojektet Frontrunner. Målgruppen er borgere over 30 år, som er på kontanthjælp.

På møderne i Mikrotaskforcen inviteres 6 ledige ind til en individuel snak med 3-4 virksomheder. Dertil vil vedkommendes personlige jobformidler også være med til mødet som støtte. I ca. 20 minutter får de ledige sig så hver en fortrolig snak omkring CV, jobmuligheder og ønsker.

"Ved at samle jobformidler, virksomhedsledere og den ledige omkring ét og samme bord håber vi på at kunne skabe en fælles forståelse i netværket, så det bliver nemmere for de ledige at bane sig vej ind på arbejdsmarkedet", udtaler Jens Bruun Skifter fra Norna Playgrounds A/S, én af initiativtagerne til Mikrotaskforcen.

De virksomheder og ledige som har haft samtaler indtil nu, har været positive. December 2019 foretog Jobtaskforcen en evaluering af initiativet, og besluttede på den baggrund at fortsætte det i 2020.

Udover Jobcenter Horsens, har følgende virksomheder indtil nu deltaget i Mikrotaskforcen:

  • Norna Playgrounds A/S
  • Bilka
  • Thykjær Turisttrafik
  • VELUX
  • Horsens Rengøring
  • Marius Pedersen A/S
  • PHC Enterprise
  • Horsens havn
  • Scandic

Samarbejdet giver alle parter en værdifuld sparring, og åbner nye døre for ledige.

Har du lyst til at høre mere om Mikrotaskforcen, så tag fat i Sanne Ravn på tlf. 3082 5505.